
Automatiser de ensformige opgaver med Robotic Process Automation
Robotic Process Automation – eller helt kort RPA – har vundet indpas i mange virksomheder i dag og med god grund! Med en lille investering kan virksomheder frigøre tid hos medarbejderne, og friholde medarbejdere fra frustrerende ensformige arbejdsopgaver således de i stedet kan fokusere på mere værdiskabende og inspirerende aktiviteter som kræver et menneske. Det viser sig ofte at potentialet ved brugen af RPA i de fleste virksomheder er stort.
Fordele ved brug af Robotic Process Automation:
- Kræver kun lille investering
- Kan forlænge levetiden af forældede systemer
- Skalerbarhed
- Kortere procestid
- Færre menneskelige fejl
Hvad er Robotic Process Automation (RPA)?
Robotic Process Automation, ofte omtalt med forkortelsen RPA – eller på dansk en kontorrobot – er et stykke software, som gør det muligt at automatisere rutineprægede processer på computeren. I bund og grund så imiterer softwaren dine interaktioner med programmerne på din skærm, hvor du reelt kan se RPA Robotten klikke, markere, kopiere og indtaste data i felter, websites eller dokumenter.
Men hvad kan RPA så hjælpe med? Softwarerobotter kan hjælpe med alt lige fra del-opgaver til hele forretningsprocesser, men som tommelfingerregel skal opgaverne være regelbaseret og tilbagevendende. Et eksempel på en arbejdsopgave som en RPA Robot kan hjælpe med, er flytning/kopiering af data fra et system til et andet – f.eks. en PDF formular til Excel, CRM eller lignende.
Andre eksempler kan være:
- Overvågning af konkurrenters priser
- Ordreindtastning
- Håndtering af reklamationsformularer
- Automatiske debitorliste
Valg af RPA software
Der findes en række forskellige udbydere af software til udvikling af robotic process automation robotter. De mest interessante i mine øjne er UiPath som er veldokumenteret og har et stort økosystem samt Microsoft Power Automate, som opkøbte WinAutomation og har implementeret det i hele deres Power Platform.

Thomas Damkjær Larsen
Digital Rådgiver
Erfaren digital profil med international erfaring fra internt i SMV-virksomheder og som konsulent. Thomas er kommerciel- og strategisk tænkende samtidig med at han trækker på 10 års hands-on erfaring fra adskillige digitale projekter.
Han har blandt andet arbejdet med Robotic Process Automation, Amazon og internationalisering af e-commerce hos Kentaur og procesoptimering og digitalisering hos Rationel Vinduer.
FLERE ARTIKLER →
Manglende digitalt overblik i SMV-bestyrelserne koster vækst
Langt de fleste virksomheder ved godt, at de bør gå i gang med en digitaliseringsproces af en eller anden art. De ved bare ikke, hvor de skal starte eller hvad de skal fokusere på.
Webinar: RPA med Microsoft Power Automate Desktop
Onsdag den 20. januar 2021 kl. 9-10 afholder vi et gratis webinar omkring RPA/softwarerobotter i Microsoft Power Automate, hvor vi gennemgår et protjekt fra vores egen hverdag.