Digitised ApS - Digital rådgiver
R

smv:digital
godkendt rådgiver

Manglende digitalt overblik i SMV-bestyrelserne koster vækst

Et varmt emne for tiden er manglende digitale kompetencer i bestyrelserne og hvordan det koster på vækst og eksport. Der er helt sikkert også noget om snakken – men det videns-gap i bestyrelserne kan lukkes på mange måder, for eksempel via en uvildig digital rådgiver eller et advisory board.

Langt de fleste virksomheder ved godt, at de bør gå i gang med en digitaliseringsproces af en eller anden slags. De ved bare ikke, hvor de skal starte eller hvad de skal fokusere på.

Digitalisering handler om meget mere end blot at etablere en webshop og finde et bureau der arbejder med SEO og annoncering – det er blot værktøjer. Digitalisering handler derimod om hvordan strategi, processer, mennesker og teknologi i sammenspil kan skabe en konkurrencefordel og bæredygtig vækst.

Det er bestyrelsen og ledelsens ansvar at sætte den fremtidige retning, og gribe de mulige vækstpotentialer som ny digital teknologi giver. Og initiativet og retningen skal komme oppefra og forankres i hele virksomheden, og ikke kun leve i Marketing eller IT. Det handler ikke om at lægge en digital strategi, men at få lagt en strategi målrettet en digital fremtid.

Det digitale overblik – bliv bedre rustet til strategisk arbejde med digitalisering

Mange SMV’er har svært ved at komme op i helikopteren når det kommer til digital teknologi, som resulterer i et fokus på værktøjer i stedet for hvordan de skal bruges og enkeltstående initiativer og investeringer. Det er derfor vigtigt at starte med at få et digitalt strategisk overblik over virksomhedens digitale landskab; hvilke muligheder er der, hvilke udfordringer står man overfor og hvad bør løses først.

Digitalisering kan inddeles i to områder, optimering/automatisering af interne processer og data, eller eksterne vækstfremmende initiativer. Som digital rådgiver hjælper jeg virksomhederne med at inspirere til og fastsætte en strategi og målsætninger, og herefter at afdække hvilke relevante værktøjer (teknologi) som kan slå de nødvendige søm i.

Læg en langsigtet plan

På baggrund af de identificerede muligheder og udfordringer, bør laves en prioritering af det som virkelig kan gøre en forskel og et digitalt roadmap suppleret af en investeringsplan.

Mange digitale projekter godkendes som en engangsinvestering ude af kontekst, hvilket er en kortsigtet beslutning hvor fokus er på værktøjet fremfor hvordan det skal bruges – og hvordan det skal understøtte strategien og bruges i fremtiden. Da ressourcerne i SMV’er kan være begrænset, er det vigtigt at de forskellige projekter bygger oven på hinanden – og ikke skal erstattes efter få år. Hvilket jeg desværre har oplevet for mange gange.

Forudsætningen for digital succes ligger i virksomhedens bagvedliggende processer og systemer. Kort sagt så er data rygraden i digitalisering, og dårlig data (struktur) eller indviklede processer giver ofte et dårligt projekt. Digitalisering skal altså tænkes hele vejen ind i de fundamentale systemer som ERP, PIM og CRM og hvordan data udveksles og opbevares.

Digitalisering åbner for øget eksport og vækst

Med digitalisering af interne processer følger skalerbarhed, og en bæredygtig vækst. Samtidig har (og giver) teknologi mange muligheder for øget salg både hjemme og på nye markeder; om det er en international webshop, salg via Amazon, B2B selvbetjeningsløsning til agenter/forhandlere eller online marketing. Mulighederne er mange og vækstpotentialet enormt.

Øget eksport er et område som SMV-Digital (og Folketinget) har fokus på i øjeblikket. Der er blevet afsat 35 mio. til eksportfremmende digitalisering og der åbnes for ansøgninger 4. november.

 

Skal vi tage en snak omkring dine udfordringer, digitaliseringsmuligheder og tilskudsmuligheder, så kontakt mig på +45 2945 1575 eller thomas@digitised.dk.

FORFATTEREN
Thomas Damkjær Larsen

Thomas Damkjær Larsen

Digital Rådgiver

Erfaren digital profil med international erfaring fra internt i SMV-virksomheder og som konsulent. Thomas er kommerciel- og strategisk tænkende samtidig med at han trækker på 10 års hands-on erfaring fra adskillige digitale projekter.

Han har blandt andet arbejdet med Robotic Process Automation, Amazon og internationalisering af e-commerce hos Kentaur og procesoptimering og digitalisering hos Rationel Vinduer.

FLERE ARTIKLER 

RPA softwarerobotter

Automatiser de ensformige opgaver med Robotic Process Automation (RPA)

Med en lille investering kan I frigøre tid hos medarbejderne, og friholde dem fra frustrerende ensformige arbejdsopgaver således de i stedet kan fokusere på mere værdiskabende aktiviteter.